Lillerød Rotary Klub
Udveksling
Rotary Danmark
Rotary International
LRK

Du har travlt, men vil alligevel gerne bruge lidt tid på noget nyt og spændende!

Selvom du har en travl hverdag - det har vi andre også - vil vi invitere dig med i vores klub!

Du får mulighed for at møde ledere og virksomhedsejere både fra Allerød og andre dele af området.
Du får indsigt i hvordan andre firmaer arbejder, besøger virksomheder og hører interessante foredragsholdere.
Samtidig er vi et forretningsorienteret netværk, der giver dig mulighed for frugtbare debatter.

Hvis du samtidig er interesseret i humanitære indsatser, er du som medlem automatisk med til at støtte lokale og internationale initiativer til forbedring af livskvalitet og sundhed.

Hvem er du ? Du er ledende medarbejder eller virksomhedsejer med tilknytning til Allerød, enten som arbejdsplads eller bopæl. Du er over 30 år og interesserer dig for din omverden, er nysgerrig og energisk.

Hvorfor lige Rotary ? Rotary er en unik, verdensomspændende organisation med 1,2 mio. medlemmer, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser. Rotary er for mænd og kvinder, som ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer.

Lillerød Rotary klub Vi er en klub med mere end 30 medlemmer, der alle har tilknytning til Allerød og vi mødes hver tirsdag sen eftermiddag i 1½ time. På vores møder diskuterer vi aktuelle emner krydret med spændende foredragsholdere og besøger lokale virksomheder. Vi støtter lokalt bl.a. ungdomsudveksling og ældreforeninger, og internationalt Rotary's arbejde med hjælp i katastrofeområder såvel som arbejdet med at udrydde polio globalt.

Er du interesseret eller vil vide mere ? Vi ser frem til at høre fra dig, og du er meget velkommen til, helt uforpligtende, at stikke hovedet indenfor til et af vores møder for at få en fornemmelse af, hvem vi er, og hvad vi laver. Kontakt klubben på karin (at) telehuset (.) dk.

Velkommen til Lillerød Rotary Klub